onsdag den 17. august 2011

Hygge hos søster Bitten

I dag har min kæreste og jeg været ude og spise ved min søster hvor hendes kæreste også kom.

Det var endeligt blevet planlagt, efter en ufrivillig pause fra sammenspisning, i længere tid.

Menuen var lækker!
Søster lavede for første gang en hel kylling, eller det vil sige at den blev delt i to inden den kom i ovnen, men stadig :P
Men man kan sige at det var en stor succes.
Den blev bagt på en bund af kartoffelskiver som også smagte super.

Til dessert fik vi cupcakes.

Og hold nu fast, for det næste kan komme som et chok...

HUN HAVDE IKKE BAGT DEM SELV! :O
Min søster bager ellers altid.
Og gid hun havde gjort det, for hendes bagværk er betydeligt bedre end disse var :D

Men alt i alt en super hyggelig aften, med god mad.
Og billederne, ja dem må i tænke jer til ;)

søndag den 14. august 2011

Opdatering

Eej jeg er simpelthen så ringe til at huske at skrive noget herinde, jeg så lige at sidste gang jeg skrev var i januar.

Jeg skammer mig.

Men i mellemtiden er der sket det, at jeg er blevet færdiguddannet, ude fra Maxi Zoo. Jeg var til fagprøve den 1. april og den bestod jeg selvfølgeligt.

D. 31. maj var jeg så helt færdig med min elevperiode, og blev dermed også arbejdsløs, da de åbenbart ikke kan bruge de folk de uddanner ude i Maxi Zoo (fornærmet smiley).

Så nu er jeg jobsøgende, wuhuu!
Men heldigvis fik jeg da min uddannelse og kan nu komme videre, når der kommer noget arbejde :D

Til den mere sørgelige del, så har min dejlige far fået en blodprop i hjernen, som har resulteret i genoptræning da den har ødelagt den masse.
Dette skete i maj, og siden der er der heldigvis sket en del fremskridt og det hele ser noget mere positivt ud.
Min mor har været helt fantastisk til at hjælpe ham gennem det sværeste, og jeg er slet ikke i tvivl om at hun vil være der for ham resten af vejen igennem.

Derudover er der ikke sket noget spændende i mit liv som i er gået glip af fordi jeg er så dårlig til at huske at jeg har en blog :)

Min plan er at jeg nu skal til at skrive herinde oftere.